Forskudsopgørelsen 2019

17.11.18

forskudsopgørelse

Sådan undgår du at betale penge tilbage i Skat

Vil du være sikker på, at du ikke står og skal betale en masse penge tilbage til Skat i det nye år? Så skal du huske at tjekke alle dine skatteoplysninger. Dette har du mulighed for at gøre nu, da forskudsopgørelsen for 2019 er blevet tilgængelig i november. Men hvad skal du tjekke samt være opmærksom på? Det kan du læse mere om i denne artikel.

Skat i Danmark

I Danmark betaler vi en høj procentdel af vores indtægt til Skat. Det er derfor fordelagtigt, hvis du er bekendt med, hvordan du angiver de korrekte oplysninger til Skat, så du undgår at betale mere, end hvad du skal. Eller det der er vores alles mareridt – ende med at betale for lidt, så du får et stort skattesmæk, når årsopgørelsen bliver tilgængelig.

Vi har derfor lavet en guide til alt, hvad du skal vide, når det kommer til din forskudsopgørelse og årsopgørelse. Derudover har du også mulighed for at finde de vigtigste tidsfrister i løbet af skatteåret her i artiklen.

Information om forskudsopgørelsen

Du har mulighed for at se din forskudsopgørelse for det nye år i november. Her kan du finde oplysninger om, hvad Skat forventer, at du har af indtægter i det nye år, samt hvor meget skat du skal betale.

Hvis forskudsopgørelsen ikke er korrekt, så har du mulighed for selv at rette den. Oplysningerne bliver nemlig blot indhentet pr. automatik på baggrund af dine oplysninger fra året før, hvorfor det er vigtigt, at du tjekker din forskudsopgørelse hvert år.

Derudover er det vigtigt, at du har styr på forskudsopgørelsen, hvis du vil undgå at blive snydt eller ende med at betale for lidt i skat. Det er nemlig meget muligt, at alle oplysninger ikke er indtastet korrekt, eller at du går glip af nogle fradrag, hvis du ikke tjekker forskudsopgørelsen.

Hvis du gerne vil ændre i din forskudsopgørelse, så er dette muligt hele året rundt. Det er især vigtigt at huske, hvis:

  • Der sker ændringer i din indtægt (du skifter arbejde, bliver arbejdsløs m.v.)
  • Du får indtægter i form af leje
  • Du sælger eller køber værdipapirer i form af obligationer, aktier m.m.

Information om årsopgørelsen

Årsopgørelsen bliver tilgængelig i marts og giver et overblik over alle indtægter og fradrag fra året før. Når du modtager din årsopgørelse, skal du starte med at finde ud af, om alle tal og oplysninger er korrekte.

Det er nemlig her, at du har mulighed for at indtaste oplysninger, som du har glemt i din forskudsopgørelse. Hvis der er fejl i de felter, som du ikke selv har mulighed for at ændre, så skal du kontakte din arbejdsgiver. Hvis du eller din arbejdsgiver retter i årsopgørelsen, så vil du modtage en ny fra Skat.

Lige meget om du har betalt for meget eller for lidt i skat i løbet af året før, så vil du kunne se dette i årsopgørelsen. Du vil her have mulighed for at se det fulde beløb, som du skylder, eller som du skal have tilbage.

Gode råd til din forskudsopgørelse


Hvis du er i tvivl om, hvad du skal indtaste i din forskudsopgørelse, så har vi fundet nogle gode råd, som du kan gå efter:

  • Sæt hellere dine indtægter lidt lavere end for høje, hvis du tjener omkring 368.000 kroner i 2019. Dette beløb er inden AM-bidraget, og dette skal du gøre af hensyn til dit beskæftigelsesfradrag.
  • Det betyder ikke så meget, om du ikke skriver præcist det korrekte tal, hvis du tjener mellem 368.000 kroner og 558.000 kroner inden AM-bidrag i 2019. Du skal blot sørge for at ramme så præcist som muligt, men hvis du skriver lidt over eller lidt under, så har det ikke den store betydning.
  • Hvis du tjener mere end 558.000 kroner inden AM-bidrag i 2019, så skal du rent faktisk betale topskat. Det er derfor vigtigt, at du skriver det præcise tal (så præcist som muligt). Hvis du ikke er helt sikker på, om du rammer topskattegrænsen eller ej, så anbefales det, at du sætter din indtægt til at komme over.

Disse tommelfingerregler er gode at følge, hvis du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal udfylde oplysningerne vedrørende din indtægt i forskudsopgørelsen.

Udover disse oplysninger, så er det også vigtigt, at du tjekker, at de andre informationer er korrekte såsom kørselsfradrag, ændringer i din løn eller noget helt tredje. Jo mere du dobbelttjekker alle disse oplysninger, jo større er chancen for, at Skat får alle de korrekte oplysninger, så du undgår et skattesmæk.

Tidsplan og tidsfrister i løbet af skatteåret

Har du styr på de vigtigste tidsfrister, når det kommer til skatteåret? Hvis ikke, så har vi lavet en oversigt over de måneder, hvor der sker noget som du skal være opmærksom på.

November:
Selve skatteåret starter rent faktisk i november. Det er nemlig i denne måned, at din forskudsopgørelse bliver tilgængelig for det kommende år. Du skal derfor sørge for at tjekke din forskudsopgørelse, når du kan – og husk, at du altid har mulighed for løbende at rette i din forskudsopgørelse, hvis noget ændrer sig i den privatøkonomi.

Marts:
Du vil modtage din årsopgørelse i marts fra året før. I årsopgørelsen har du mulighed for at rette oplysninger, som du ikke har rettet i din forskudsopgørelse. Det er også her, at du finder ud af, om du skal betale penge til Skat, eller om du har betalt for meget skat året før.

April:
I april bliver eventuelt overskydende skat indbetalt på din NemKonto. Det betyder, at hvis du har betalt for meget skat, vil du altid få dem udbetalt i april.

 

 

Anbefalet Lån

  • 5.000 - 400.000 kr
    Lånebeløb
    10,33% - 28,36 %
    ÅOP
    12 - 180 Måneder
    Løbetid
    23 år
    Min. alder
    Ved lån på 65.000 kr. over 5 år (60 måneder). Mdl. ydelse fra 1.357 til 1.888 kr. Individuel debitorrente fra 8,99% til 26,81%. ÅOP før skat fra 10,33% til 28,36%. Samlede kreditomkostninger fra 17.367 til 49.259 kr. Samlede tilbagebetaling fra 81.417 til 113.309 kr. Løbetid 1-15 år. Maksimal ÅOP ved 25.000 kr 38,78%

Sidste artikel

nemid nøglekort app

NemID Nøgle App

Sådan kommer du godt i gang med din NemID-nøgleapp